Er du vores kommende Uniconta-konsulent?

Er du vores kommende Uniconta-konsulent?

Har du en uddannelse i regnskab eller revision? Så mangler du bare, at vi lærer dig op i Uniconta, før du kan få en hverdag, hvor du gør danske virksomheder mere effektive og profitable.

DataComfort – komplette og skræddersyede ERP-løsninger

Hos DataComfort elsker vi at optimere og effektivisere virksomheders processer og indtjening. Det gør vi ved at implementere og servicere komplette IT-løsninger for små og mellemstore virksomheder i Danmark. Vores 7 topspecialiserede konsulenter er eksperter i at tilpasse ERP-systemer såsom Microsoft NAV og Uniconta, så de passer præcist til den enkelte virksomheds behov.

Vi tilbyder både implementering, servicering og support, og nu leder vi efter dig til at blive en del af vores velfungerende team som vores kommende Uniconta-specialist.

Først lærer vi dig op – og så bliver du konsulent

Så længe du har din viden om regnskab og revision på plads, så lærer vi dig op i vores systemer. Din første tid hos os begynder nemlig med en grundig oplæring. Derefter begynder du at yde telefonisk support til vores kunder, og du vil hjælpe med de spørgsmål eller udfordringer, som de måtte have. På den måde bliver du hurtigt skarp i vores produkter og vænner dig til det høje serviceniveau, som vi yder.

På sigt bliver du en af vores aktive konsulenter, som selvstændigt afvikler projekter for sin egen portefølje af kunder. Og som konsulent rådgiver du også i regnskab, når du får en hverdag fuld af kundemøder, service og support. Du kommer bl.a. til at:

  • udføre behovsanalyser
  • undervise kunder i Uniconta
  • lave konverteringer, opsætninger og tilpasninger af Uniconta.

Der er en kæmpe økonomisk fortjeneste ved at anvende vores systemer. Og som konsulent bliver det dit helligste mål at skabe værdi på kundernes bundlinje ved at finde frem til den helt rigtige løsning,” fortæller økonomidirektør Carsten Kock.

Vær med på noderne

For at være en succes i denne stilling, er det vigtigt, at du er og forbliver helt skarp på den nyeste produktviden. Det sørger vi naturligvis for, at du er, når vi løbende sender dig på kurser. Samtidig bliver du en del af et team fuldt af godt humør og vilje til at lykkes sammen. Vi tilbyder nemlig en god fast løn – med mulighed for bonus uden loft. Og så byder livet som konsulent på masser af succesoplevelser.

Du skal glæde dig til første gang, du bliver ringet op af en kunde og skamrost, fordi dit arbejde har gjort deres hverdag lettere og mere profitabel. Det er bare en fed oplevelse,” fortsætter Carsten.

Du har viden om regnskab og lyst til kundekontakt

For at trives i din nye stilling er du udadvendt og glad for kundekontakt. Du kan tale med ledelsen såvel som bogholderen. Og du er god til at kommunikere den tekniske viden om regnskab, revison og Uniconta, så selv den humaniorauddannede kan være med.

Vi forstiller os, at du:

  • har en uddannelse i regnskab eller revision såsom cand.merc., HA Erhvervsøkonomi eller i HD (R)
  • har erfaring med kendskab til bogføring, regnskaber og regnskabsloven
  • kan let sætte dig ind i nye IT-systemer og har praktisk erfaring med et eller flere ERP-systemer.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Sean Munk på 7245 9146.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 16. januar 2019 via linket. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg jobbet online
SUPPORT