Iderig ERP-udvikler

Jobbet er besat men vi ansætter løbende
– er du vores nye kollega så skriv os en mail med din ansøgning.

Vi søger på en ERP-udvikler til at indgå i vores team i Hillerød

Har du lyst til at være med til at designe og udvikle applikationer til Uniconta og har du erfaring med .NET C# og WPF-applikationer så er det dig vi søger. Du vil sammen med konsulenter og vore erfarne Unicontaudvikler være med til at skabe moduler og enkeltstående programmer til Uniconta.

Arbejdsopgaver:

  • Design af løsning sammen med konsulenter
  • Udvikling af Plug-in, selvstændige applikationer samt integration
  • Udvidelse af infrastruktur omkring plug-ins
  • API-support til andre udviklere

Hos DataComfort elsker vi at optimere og effektivisere virksomheders processer og indtjening. Det gør vi ved at implementere og servicere komplette IT-løsninger for små og mellemstore virksomheder i Danmark. Vores 7 topspecialiserede konsulenter er eksperter i at tilpasse ERP-systemer, så de passer præcist til den enkelte virksomheds behov.

Vi tilbyder både implementering, servicering og support af ERP-systemer. – og nu leder vi efter dig til at blive en del af vores velfungerende team, hvor din kerneopgave bliver ny og videreudvikling af Uniconta applikationer, der er et nyt lynhurtigt cloudbaseret ERP-system.

En af Danmarks førende Unicontapartnere

“Du skal glæde dig til første gang, du bliver ringet op af en kunde og skamrost, fordi dit arbejde har gjort deres hverdag lettere. Det er bare en fed oplevelse,” fortæller seniorkonsulent Carsten Kock.

Et erfarent team

DataComfort har 20 års erfaring på markedet. Din øvrige kollegaer består af meget erfarne og kompetente konsulenter. Internt sparrer vi ofte- og meget med hinanden – det betyder, at du nemt kan opsøge og finde sparringspartnere internt i virksomheden, der kan svare og vejlede om hvordan man bedst løser en opgave. Derudover kan de bidrage med bred viden indenfor konfigurering, tests, træning og tilpasning af virksomheders brug af Uniconta.

Vi tilbyder nogle attraktive rammer der byder på et stort lyst kontor beliggende i Hillerød, med dertilhørende kantine, reception og gode mødelokaler med mange anvendelsesmuligheder og moderne IT-udstyr.

Forbliv skarp

For at være en succes i denne stilling, er det vigtigt, at du er og forbliver helt skarp på den nyeste produktviden. Det sørger vi naturligvis for, at du er, ved løbende at sende dig på efteruddannelse. Samtidig bliver du en del af et team fuldt af godt humør, skæv humor og vilje til at lykkes sammen. Vi tilbyder en god fast løn – med attraktiv pensionsordning og mulighed for bonus uden loft. Og så byder livet som ERP-udvikler på masser af succesoplevelser.

For at trives i din nye stilling er du udadvendt og komfortabel med kundekontakt. Derudover forstiller vi os, at du:

  • Har en dybdegående viden og erfaring med udvikling i .NET C#.
  • let kan sætte dig ind i nye IT-systemer
  • har basalt kendskab til økonomi og lagerstyring

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Christian Birkmann på 70200142 eller cb@datacomfort.dk.

Send din ansøgning og dit CV til info@datacomfort.dk allerede i dag. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål eller har du brug for god vejledning?

Se vores kalender og book gratis møde.

SUPPORT