Beskyt dit privatliv i Windows 10 på 10 sek
Med dette program kan man nemt og hurtigt få tilpasset alle indstillinger, der vedrører privatlivet fred, i Windows 10.
Hent programmet O&O ShutUp10 her.
Det er gratis og giver dig mulighed for hurtigt og nemt at rette dine indstillinger.
I menuen “Actions” er det muligt at vælge anbefalede indstillinger, så kommer man hurtigt i gang.
Bemærk at programmet også giver mulighed for at slå funktioner fra der er med til at beskytte dig mod virus, så med mindre du er sikker på hvad du laver, så hold dig til de anbefalede indstillinger.
Har du spørgsmål så giv os et kald.
Windows 10 bringer flere forbedringer set i forhold til de tidligere versioner, men der er også en mulighed for øget overvågning.
Microsoft går Google, Facebook med flere i bedene og indfører en øget overvågning af deres brugere. Følg denne guide til at slå Microsofts overvågning af dit privatliv fra.
Har du ikke installeret Windows 10 endnu, så vælg den brugerdefinerede installation. Derefter kan du vælge ”Tilpas indstillinger” det står nede i bunden og er ikke fremhævet. Således kan du sørge for at der ikke indsamles informationer om dig lige fra start.
Har du installeret Windows så skal du ind og ændre dine privatlivsindstillinger. Dette gøres ved at klikke på Windows startknappen -> Indstillinger.
Kontroller indstillingerne i fanen ”Beskyttelse af personlige oplysninger”. Det er en god ide at kontroller alle fanerne. Herunder fremhæver vi de vigtigste.
Undgå personlige reklamer
Under Generelt kan du vælge hvor godt Microsoft skal lære dig at kender og dermed giv mulighed for målrettede reklamer i apps mm. Ved at slå alt fra sikre du ikke dig selv om reklamer, men du sikre dig mod at afsenderen ved hvem de henvender sig til.
Skal Microsoft vide hvor du er?
I fanen ”Sted” indstiller du hvor vidt Microsoft skal have lov til at indsamle informationer om hvor du er. Det kan dog være en fordel at lade nogle apps bruge informationer om din placering. Det er vigtigt at huske, at de ikke kan overvåge din færden, fra en computer som du ikke tager med dig. Der er Google og Facebook meget bedre til at holde øje med din færden via din mobiltelefon.
Vi lytter til dig
Microsoft har lanceret en elektronisk assistent, der hjælper med at udføre forskellige funktioner. For at forbedre denne, vil Microsoft gerne indsamle informationer om dig (både hvad du laver og hvad du siger når du vil have din computer til at gøre noget bestemt). Under ”Tale, håndskrift og indtastning” kan du stoppe denne indsamling af informationer.