Made by Mama: Italiensk passion med et drys Uniconta
Specialiteter fra det italienske køkken produceret af kærligt udvalgte leverandører. Solgt på nettet til private og firmaer, men især forhandlet via højtprofilerede livstilsforretninger i Europa.
Med den opskrift er Made by Mama på 7 år vokset fra passioneret iværksætteri til succesfuld vækstvirksomhed. Siden 2022 har Uniconta været hjertet, der samler trådene i den komplekse drift og økonomi.
Et halvt års familiesabbat i Italien udviklede sig via olivenproduktion til ideen om at levere autentiske italienske kvalitetsprodukter til ”dem derhjemme”, forklarer CEO Morten Hassing-Kjær, der sammen med sin hustru Anna grundlagde Made by Mama i 2018.
Kriser kræver nye koncepter
Skiftet skete på baggrund af en Corona-krise, som i perioder havde lukket de luksusbutikker ned, som solgte Made by Mamas produkter. Pludselig blev on-line salg til private så den primære salgskanal, indtil genoplukningen betød, at alle stormede tilbage til butikkerne.
”Blandt andet derfor har vi i dag mange kundetyper og salgskanaler i flere forskellige lande. Men med nogle ganske få undtagelser klarer vi alt ved at ved at tilpasse i Uniconta, som det kommer out-of-the-box,” forklarer han.
”Lagerstyring i Danmark og Italien, varetekster, prisstyring, indkøb, automatisk kundeopfølgning, on-boarding af nye kunder og meget, meget mere bliver håndteret i Uniconta. En rød tråd er vores produktdata, der konstant bliver opdateret og suppleret for derefter at blive anvendt mange steder i systemet. En rejse, vi aldrig når i mål med, men som skaber værdi hver dag.”
Integration med kunderne
Ideen har fra starten været at styre virksomheden via API’en på Uniconta i stedet for at anskaffe mange forskellige systemer. Det gælder fx ordresystemet, hvor de er tæt integreret med deres kunder.
”For eksempel lægger Imerco bestillinger direkte ind i vores ordresystem. Illums Bolighus afregner hver dag salgsrapporter direkte fra deres kasseområde ind i vores økonomisystem. Det gør os attraktive i samarbejdet med store partnere, at vi kan automatisere og gøre os tilgængelige i forhold til deres systemer.”
Løsninger til enhver proces
Vores kompleksitet er jo i princippet lige så stor som Carlsbergs, men vi klarer alt med tre-fire plug-ins, forklarer han.
”Stort set alle andre opgaver løser vi ved at tilføje nogle felter og bruge nogle af de utallige overbygninger, som Unicontas partnere har udviklet. Her hjælper det, at Christian fra DataComfort har et imponerende overblik over, hvad der findes af muligheder. Som iværksætter arbejder du hele tiden med nye ideer og udfordringer. Som regel kræver det også en eller anden tilpasning af dine processer.”
Tilpasning og næste skridt
Som en del af den generelle automatisering og procesoptimering fremhæver Morten Hassing-Kjær muligheden for at arbejde med Unicontas brugerdefinerede rapporter, der betyder, at fakturaer, følgesedler og meget andet kan tilpasses individuelt til sprog, valuta, lokal moms og meget andet.
”Arbejder du internationalt, er det et must, at det fungerer. Skal jeg pege på et område, hvor vi kan udvikle os, er det måske især at gøre data til sælgersupport og potentialeafklaring mere tilgængelige. Uniconta har dashboards til at gøre det, men jeg har ikke helt fået hul på det endnu. Ambitionerne er der imidlertid, så mon ikke vi også finder ud af, hvordan Uniconta kan hjælpe os her.”
Andre cases
Har du lyst til at dykke endnu mere ned i, hvordan vores løsninger skaber værdi for andre virksomheder?
Vi har samlet flere kundecases, hvor vores kunder deler deres erfaringer, udfordringer og resultater. Klik herunder og bliv inspireret af deres historier.
