Ny opdatering til Uniconta – version 96
Ny søgebar i toppen
Skriv i søgefeltet hvad du ønsker at finde. En kunde, en vare, et menupunkt, en medarbejder, etc.
Flisemenuer (Tiles)
Man kan nu lave ”Flise-menuer”, hvor der vises et ”Antal”. Det gøres ved, at man vælger et skærmbillede og skriver et filter. Filteret er så med til at vise ”Antallet”, der opfylder dette filter. Trykker man på flisen så åbner skærmbilledet og tilhørende poster, som opfylder filteret. Man aktiverer flise-menuen på et ikon i topbaren i højre side.
Nyt søgeværktøj til rapporter (QT: Query-Tool)
Vil man lave sig en helt ny rapport fra bunden, så har vi indtil videre ikke haft en måde at søge data frem på. Det her vi nu med den nye QT.
Først opretter man en QT, hvor man vælger de kartoteker, som skal søges frem. Herefter oprettes en ny rapport, hvor man tilføjer den nye QT. Rapporten vil nu aflæse kartotekerne fra QT, så man nu kan designe rapporten. Når rapporten skal køres, vil filterboksen fra QT åbne, så man kan filtrere og sortere data før rapporten køres.
Samlekonto per valuta
På debitor- og kreditgrupperne kan må nu sætte en samlekonto op per valuta. Derved kan man i bogholderiet se, hvad man har skyldige tilgodehavender per valuta.
Afrunding af slutbeløb på fakturaer
Slutbeløbet på en faktura kan nu sættes op til at afrunde til hele 0.05. Afrundingen vil fremgå at fakturaen. Er det noget man vil slå til på et eksisterende regnskab, så skal man huske at indsætte feltet i layout på fakturaen. Fluebenet sættes i firmakartoteket. Denne afrunding har sin egen systemkonto og egen ”oprindelse”.
Support for ”andet momsland”
Man kan nu sætte op på momskoden, at den skal gælde for et andet land end regnskabets land. Gør man det, så kan man også sætte momstypen for det land. Momsen i dette lands valuta viol så fremgå af fakturaerne. Uniconta kan dermed vise moms i 3 valutaer på fakturaen. Moms i firmavalutaen, fakturavalutaen og i momslandsvalutaen.
Momsrapporten vil også vise de korrekte momstyper for det pågældende land.
Genbestillingsliste
Nu kan man fravælge lagersteder af en bestemt type, så beholdninger på disse lagersteder ikke tages med i ”på lager”. Det kan eks. være et Karantæne-lager, man ikke ville have talt med. Desuden har genbestillingslisten fået et felt, der viser første dato for behovet.
Autokontering i indbakken
I indbakken kan man tilføje konteringsregler, som man kender det fra bankafstemningen. En konteringsregel kigger på teksten og/eller kreditor. Er der et match, så vil felterne omkostningskonto, godkender, moms og dimensioner blive udfyldt, hvis det er sat op på konteringsreglen.
Uniconta har desuden fået feltet ”Autobogføring” på de fysiske bilag, ligesom i bankafstemningen i version 95. Det betyder, at når der bruges en konteringsregel, så vil dette flag blive sat, og bilaget automatisk blive bogført om natten, på samme tid som bilag fra bankafstemningen bliver bogført.
Konteringsregler virker kun, hvis man har slået Uniconta Scan til, idet konteringsreglerne kører igennem, efter at Uniconta Scan har aflæst felterne fra dokumentet.
Gem i Excel format
I Uniconta har man nu to måder at gemme Excel på:
-
Hvis det kun skal vises, hvor der så er formatering med
-
Hvis det skal kunne redigeres, idet vi så har fjernet formateringen og givet kolonnerne den rigtige datatype.
Udvidet Producentansvar
Emballageafgift på fakturaen
Uniconta kan nu automatisk beregne emballageafgiften og tilføje den som en særskilt linje på debitorfakturaen.
Producentansvarskonfigurationer
En vare kan nu bruge flere producentansvarskonfigurationer, hver med et antal. Konfigurationerne kan dermed genbruges på tværs af varer, og en ændring slår igennem overalt.
Varens Producentansvar er nu delt i to: egne emballagelinjer og emballagemodeller.
Det nye skærmbillede Producentansvar – overblik viser den samlede emballage pr. vare med summering. Det kan åbnes fra hovedmenuen og fra varekartoteket.
AI Agenter
Uniconta kommer med 5 nye AI agenter i version 96. Der er allerede tre af agenterne, der er beskrevet på vores nyhedsside:
-
Afvigelsesagent: Når man arbejder med store mængder økonomiske data, hvor det kan være svært at opdage de udsving, der skiller sig væsentligt ud fra normalen
-
Konteringsagent: Her kan man få et forslag direkte i indbakken (Fysisk indbakke), når der ikke er angivet en kreditor på bilaget
Uniconta Scan
Ny scanningsmotor
Bilagsscanningen er bygget om fra bunden og kombinerer nu OCR, AI og en regelmotor, der kender formaterne i 13 lande. AI’en udpeger felterne, og et valideringslag efterkontrollerer alt, så resultatet er markant færre fejllæsninger.
Tilføj egne felter
Scanneren kan nu udfylde flere felter end standardfelterne, også egne brugerdefinerede felter. Du markerer blot værdien på bilaget én gang, og ved fremtidige scanninger fra samme leverandør finder scanneren den selv.
Deaktiver felter
Du kan nu bede scanneren om at holde op med at udfylde et bestemt felt, f.eks. FIK-kode, enten for alle leverandører eller for én specifik leverandør. Feltet kan stadig udfyldes manuelt, og deaktiveringen kan altid fortrydes under “Vis rettede aflæste data”.
Dokument scanner indstillinger
Alle scanner-indstillinger er samlet ét sted, direkte fra Uniconta-Scan-menuen. Nyt er, at du kan vælge foretrukken betalingsreference (bankkonto/IBAN eller FIK), hvor forfaldsdatoen skal hentes fra, og om scannede værdier må overskrive det, der allerede står på bilaget.
E-dokumenter via Peppol
Version 96 introducerer en ny løsning til afsendelse og modtagelse af elektroniske fakturaer, kreditnotaer og ordrer via Peppol.
Afsendelse via den nye Peppol-løsning kræver ikke, at virksomheden på forhånd indgår en særskilt aftale med en ekstern udbyder. Registreringen som afsender sker automatisk, når virksomheden sender sit første dokument.
Hvis virksomheden også vil modtage Peppol-dokumenter, skal modtagelsen aktiveres i virksomhedens opsætning.
Uniconta-regnskaber med følgende landekoder er omfattet af løsningen:
-
Danmark
-
Grønland
-
Færøerne
-
Sverige
-
Norge
-
Tyskland
-
Holland
E-dokumenter kan som udgangspunkt sendes til alle modtagere, der er registreret i Peppol-registeret.
Nemhandel nye lovkrav
Vi har tidligere orienteret om de nye lovkrav fra Erhvervsstyrelsen i et nyhedsbrev. I version 96 er det ene af lovkravene allerede implementeret.
Når der dannes en faktura til en dansk, grønlandsk eller færøsk debitor, og der ikke allerede er valgt et e-dokument netværk på debitoren, vil Uniconta automatisk undersøge, om debitoren kan modtage e-faktura via Nemhandel.
Hvis debitoren kan modtage e-faktura på én entydig elektronisk adresse, vises dette i faktureringsdialogen. Herefter kan brugeren vælge “Send som e-faktura”. Valget foretages aktivt af brugeren og markeres ikke automatisk.
De to andre lovkrav vil der komme mere information om på et senere tidspunkt.
Afsendelse af e-ordre
Det er nu muligt at sende indkøbsordrer elektronisk via Peppol eller Nemhandel.
Firmaadresse på Layoutgrupper
En firmaadresse kan nu knyttes til en layoutgruppe. Det giver mulighed for at anvende en bestemt firmaadresse på formularer og rapporter, der benytter layoutgruppen.
Ændringer til betalingsfiler og ISO 20022
Uniconta har tidligere sendt information ud omkring de ændringer, der kommer med i version 96.
Andre nyheder
-
Nu vises et ikon, hvis en faktura har et dokument vedhæftet
-
Momsafregningsoversigten kan nu have vedhæftninger og notater
-
I indbakken er SWIFT og ”fejlmeddelelse” med i felterne
-
I billedet Match bankposter med fysiske bilag, kan felter nu redigeres i fysisk bilag
-
Konteringsforslag i bankafstemningen gælder nu for alle bankkonti. Før lå den per indlæsningsformat, men da de fleste bruger AIIA, giver det ikke mening, at gemme det per format. Menuen er også flyttet ud i oversigten over bankkonti.
-
Nye felter i afslutningsarket til notater og %-felter til at vise forskelle mellem sidste og denne periode
-
Flere nye Opfølgningstyper i CRM
-
På ”min profil” kan man nu sætte op, at man altid vil bruge den ”nye Outlook”. Uniconta er nemlig sat som standard, at den kigger efter den klassiske Outlook og bruger den, hvis den er installeret
-
Ny API-metode ”Count”, som ligner ”Query”, men returnerer blot antallet
-
Forhandlerkartoteket har fået et felt til ”Support e-mail”