System dato

Med Update 58 har Uniconta nu fået en ”system dato” i den lille menu under ”Min profil”. Nu kan du sætte system datoen til en dato efter eget behov. Efterlades feltet blankt, følger den Pc’ens dato.

Mus med tilbage-knap

Man kan få mus til sin PC med en side-knap. Det betyder ”gå tilbage”. Uniconta understøtter nu denne knap, og hopper tilbage til det billede, du kom fra, når man trykker på den.

Sammenlæg to varenumre

Ligesom Uniconta kan sammenlægge konti, kan man nu også sammenlægge to varenumre. Alle posteringer fra den ene vare flyttes over på den anden vare, og den første vare slettes.

Søg efter fakturanummer under bankimport

I Update 57 skrev vi, at hvis Uniconta fandt teksten ”fakt” under indlæsning af et bankkontoudtog, ville Uniconta kigge, om der stod et tal bag efter, og så bruge det som fakturanummer. Nu kan man i opsætningen af søgeregler for import, selv skrive de tekster, Uniconta skal kigge efter, når man leder efter et fakturanummer under importen.

Samlet vægt, volumen og kolli på faktura

Vi har fået disse 3 nye felter på fakturahovedet, som du kan bruge i rapportgeneratoren til din faktura.

Standard dimensioner på kontoplanen

Man kan nu på kontoplanen sætte en standard dimension på, som så vil blive foreslået i kladden ved brug af kontoen.

Optællingslisten på lager

Optællingslisten på lageret er kodet om, og viser nu både varianter og lokationer.

Flyt en ordrelinje til en anden ordre

Der er nu kommet en API metode til at flytte en ordrelinje fra en ordre til en anden, hvor reservationer, træk og serienumre følger med. Så kan nogle programmører let lave alle mulige former for sammenlægning af ordrer.

Har du spørgsmål så giv os et kald.

SUPPORT