Efterberegn kostpriser bogfører nu ikke i lukkede perioder

Når man efterberegner kostpriser, vil Uniconta bogføre ændringerne i lagerværdi på samme bilag, som fakturaerne blev bogført på, såfremt at perioden stadig er åben.
Er perioden ikke åben, vil Uniconta opsamle posteringerne, og så bogføre alle i en ny type posteringskladde kaldet ”efterberegn kostpriser”. Bogføringsdatoen vil være dags dato.

Flere leveringsadresser

For nogle versioner siden indførte vi begrebet ”arbejdsinstallation” i projekt-modulet.
Denne ”installation” er i princippet blot en adresse, som man kan angive for de forskellige projekter, hvor arbejdet blev udført.
Nu har vi udbygget det således at disse adresser også kan benyttes som leveringsadresse i ordre/faktura-modulet.
Man kan under debitor oprette leveringsadresser under den enkelte debitor, og så vil disse kunne vælges på ordre/faktura.
Funktionen ”Leveringsadresse” skal være slået til.
Benytter man e-conomic konverteringen, så vil leveringsadresser bliver importeret til dette kartotek.

To nye dokumenttyper: Msg og Eml

Vi har oprettet to nye dokumenttyper – msg og eml, som kan bruges i fysiske bilag og vedhæftninger, som begge er e-mail dokumenter.

Vi kan i ”vis bilag”, vise begge dokumenttyper direkte i Uniconta. Man kan også åbne Outlook eller andet e-mail program fra Uniconta, og få e-mailen vist der.
Måden at få gemt en e-mail i Uniconta på er: Først i Outlook at gemme en e-mail på sit drev og derefter i Uniconta i ”fysisk bilag”, at vælge ”tilføj”, og så pege på filen.
Der er også kunder, som har efterspurgt dokumenttypen, da de vil lave integration mellem Uniconta CRM og Outlook, så Uniconta kan gemme e-mail korrespondenser for emner.
Debet/kredit forslag hopper direkte til debet/kredit kolonnen
På kontoplanen kan man nu sætte op om kontoen har debet eller kredit. Gør man det, så vil vi i klassekladden hoppe direkte til en af disse kolonner, efter at man har indtastet kontonummer.

Genvejstast F10: Afslut linje

Med genvejstasten F10 kan man nu afslutte linjen, og hoppe til start af ny linje. Det er hvad ”pil ned” gør på sidste linje. Er man imidlertid midt i sin kladde, og godt vil starte forfra på den næste linje, så kan man nu hurtigt gøre det med F10.

Alternativt varenummer

Vi har fået alternativt varenummer på varekartoteket.

Har du spørgsmål så giv os et kald.

SUPPORT