2112_Datacomfort_jul 2021

2021 – et år med Corona og automatisering.

2021 går på hæld og jeg vil starte årets nytårshilsen, med at sige stor tak til vores kunder og samarbejdspartnere. Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med jer om små, som store opgaver i løbet af året. 

Vi ser tilbage på et meget begivenhedsrigt år, hvor Corona flere gange sendte os på hjemmearbejde, og gjorde os vante til at afholde møder online. Vi har talt sammen, at det er blevet til over 600 onlinemøder og i gennemsnit 687 chatbeskeder pr. mand her i DataComfort, så vi føler os efterhånden ret erfarne indenfor det området. Lige nu kigger vi måske ind i en ny periode, hvor der bliver behov for at øge onlineaktiviteten hen over vinteren, selvom vi helst ville være fri. Sidder du og har brug for lidt inspiration til at afvikle online møder mere effektivt, eller blot lidt inspiration, så har vi 
samlet nogle tips i en lille video, som du kan se her: Tips til onlinemøder 

Digitaliseringsbølgen fortsætter ind i 2022 
I 2020 blev mange eksisterende strukturer og rutiner presset og det startede en digitaliseringsbølge i rigtig mange virksomheder. Denne bølge har taget til i kraft og i 2021 har vi set mange kunder, der formår at drive en større omsætning med færre hænder. I vores egen lille andedam har vi også indført flere digitale tiltag, og vi leverer flere og flere færdige automatiseringsløsninger til vores kunder. Denne bølge vil blive ved med at skylle ind over os i 2022.  

 Tronskifte i DataComfort 
2021 bød ud over en masse spændende projekter med kunder og samarbejdspartnere også på et “tronskifte” i DataComfort. Jeg har overtaget ledelsen og det primære ejerskab i DataComfort, mens min gode partner Carsten Koch træder ud af ledelsen og fokuserer på sin rolle som en af landets dygtigste seniorkonsulenter. Det er for mig en meget vigtig brik i de planer, jeg ser frem til at sætte i værk i den kommende tid.  

Et kig i krystalkuglen 
Jeg er overbevist om at det nye år vil byde på endnu flere automatiseringsløsninger, både hos os og vores kunder. Især i samhandlen mellem virksomheder og hvad dertil følger med af automatiske godkendelser, faktureringer og betalinger kommer til at flytte sig. 2022 bliver også året, hvor endnu flere begynder at anvende “Moms One Stop Shop” der vil lette momsafregningen for mange. Danmarks statistik står også klar med nye krav til Intrastat pr. 1. januar, som du kan læse mere om i vores blog på dette link. De nye krav til Intrastat rapportering er noget Uniconta allerede understøtter og vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for det. Skriv endelig til mig på cb@datacomfort.dk  

 Årets julegaver er konverteret til en donation til Børnecancerfonden 
Vi har traditionen tro, i år valgt at give en ekstra julegave til nogle, der virkelig har brug for al den støtte, de kan få. Vi har valgt igen at støtte Børnecancerfonden og deres vigtige arbejde med at hjælpe kræftramte børn og familier.  

Til sidst vil jeg ønske dig og dine kære en rigtig dejlig jul og et fantastisk og lykkebringende nytår. Her I DataComfort ser vi frem til at nyde helligdagene hjemme, men er på kontoret alle dage op til jul og mellem jul og nytår. Der er således kun lukket den 24.12 og den 31.12 

De bedste julehilsner 
Christian Birkmann

Webinarer og kurser

Er det vigtigt at du og dine kollegaer altid kan bliver klogere og mere effektive?

Vi holder løbende kurser og introduktionswebinarer

Introduktion til Uniconta - Webinar

Introduktion til Uniconta – Webinar

11 aug 2022 09:00 – 11:00
Kom i gang med bankafstemning i Uniconta

Kom i gang med bankafstemning i Uniconta

25 aug 2022 09:00 – 10:00
Introduktion til Uniconta - Webinar

Introduktion til Uniconta – Webinar

15 sep 2022 09:00 – 11:00

Har du spørgsmål eller har du brug for god vejledning?

Se vores kalender og book gratis møde.

SUPPORT