Job i DataComfort

Her kan du se vores ledige stillinger  

Du er altid velkommen til at sende os din ansøgning også selv, hvis der ingen aktuelle jobopslag er.

Aktuelle jobopslag

ERP-konsulent / Seniorkonsulent til Uniconta-implementering

Vil du bruge din faglighed til at skabe værdi for virksomheder – og være en del af et stærkt, specialiseret team?
Hos DataComfort søger vi en ny kollega, der kan implementere og rådgive omkring ERP-løsningen Uniconta – og som trives med ansvar, sparring og kundekontakt.

Om jobbet

Du bliver en vigtig del af vores kunders udvikling og digitalisering. Dine primære opgaver bliver:

  • Implementering og opsætning af Uniconta
  • Undervisning af kundens medarbejdere
  • Rådgivning og sparring med nøglepersoner i kundens virksomhed
  • Konvertering, tilpasning og behovsanalyser
  •  

Stillingen er fuld tid med mulighed for delvist hjemmearbejde. Du får både frihed og ansvar – og vi hjælper dig med at udvikle dine kompetencer.

Om DataComfort

Vi leverer ydelser og løsninger til virksomheder inden for handel, produktion, byggeri, service og investering.
Vi er 7 specialiserede konsulenter, der arbejder tæt sammen for at gøre vores kunder mere effektive, datadrevne og rentable.
Hos os betyder faglighed alt – vi skal have en stærk viden og turde gå ind i kundens forretning, stille spørgsmål og udfordre deres antagelser.

Vi stræber efter at blive branchens foretrukne partner for virksomheder, der bruger Uniconta, og vi tror på langvarige og værdiskabende relationer.

Forbliv skarp

For at være en succes i rollen, skal du forblive skarp på både kundens forretning og den nyeste produktviden. Det sørger vi for – med løbende efteruddannelse og et stærkt fagligt fællesskab.
Du bliver en del af et team med godt humør, skæv humor og vilje til at lykkes sammen – og vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med frihed, fleksibilitet og tillid.

Hvem er du?

Du er udadvendt, ansvarsfuld og trives med kundekontakt.
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med ERP-løsninger – gerne Uniconta
  • Har kendskab til økonomi, bogholderi og/eller lagerstyring
  • Har gode kommunikationsevner
  • Hurtigt forstår nye IT-systemer og forretningsgange
  • Har kørekort og egen bil
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk
  •  

Interesseret?

Send din ansøgning og CV til Christian på job@datacomfort.dk – eller connect med os her på LinkedIn.
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Livet som ERP-konsulent hos DataComfort byder på masser af succesoplevelser – og dem vil vi gerne dele med dig.

Har du spørgsmål eller har du brug for god vejledning?

Se vores kalender og book gratis møde.

SUPPORT